Brand ambassadør og dygtig kommunikatør – studiejob

Skriver du godt, og vil du skærpe din pen yderligere? Kan du fortælle historier og sætte dig i modtagerens sted? Så søg endelig vores spændende praktikstilling.

Hvem er vi, og hvad kan vi tilbyde?
Nabogo er en app-baseret scale-up, der reducerer CO2-udledninger og mængden af transportspild samtidig med, vi øger transportudbuddet både i og uden for byerne. Samkørsel er vores værktøj. Gennem partnerskaber med regioner, kommuner og virksomheder faciliterer vi hverdagssamkørsel til og fra arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner rundt om i Danmark og internationalt.

Vi er 12 fuldtidsansatte og 8 studentermedhjælpere, der arbejder fra Danmark, Holland og Sverige. Som firma sætter vi en ære i ærlighed og i at lære af både succes’er og fiaskoer, så vi hele tiden bliver bedre.

 Som praktikant hos nabogo får du:

  1. Mulighed for at komme helt tæt på en grøn scale-up i vækst
  2. En stilling, som kan være med til at udvikle din kreativitet, strategiske blik og kommunikationsfaglighed
  3. Netværk og forretningsforståelse
  4. Unik mulighed for hybridarbejde, der kan tilrettelægges efter dine ønsker – eller dagligt arbejde fra vores lyse kontor på Siljansgade, Amager (alternativt Vejle eller Odense)
  5. Læring via løbende feedback – og måske mulighed for et job
  6. Luft under vingerne, både til lanceringer på Sjælland og til firmaarrangementer

Kommunikation – skriftligt, visuelt og mundtligt. Vi søger en praktikant, der bl.a. kan interviewe mennesker og skrive om vores mange lanceringer hos uddannelsesinstitutioner og virksomheder til kunderne (kommuner). Som tager billeder og evt. laver grafiske opsætninger. Som bidrager til presseindsatser og udviklingen af nabogos brand.

Mød brugerne. Som en del af din praktik inviterer vi dig med til uddannelsesinstitutioner og virksomheder, der lancerer nabogo. Her vil opgaven primært være at indsamle citater og billeder. Men du får også prøvet rollen som Brand Ambassador, der hjælper folk i gang med appen.

Engagement. Du går ind i opgaverne og tager ansvar. For vi giver meget ansvar. Du kommer ikke til at sidde i et hjørne og flytte kommaer, men bliver en del af forretningen. På den måde får du ekstraordinært gode muligheder for at teste og blive klogere på dine evner og interesser. Og du får tilsvarende god mulighed for at få tilbudt et job i én af landets mest innovative virksomheder.

Vi forventer, at du:

  • Skriver både levende og korrekt
  • Arbejder hurtigt, rækker ud til kollegerne og trives med varierende opgaver
  • Er kreativ, både i formidling og ifht. at udvikle innovative koncepter


Fortæl os også hvis du:

  • Tager flotte fotos eller laver veldrejede videoer
  • Har øje for visuel formidling og bruger Canva
  • Mestrer norsk, svensk eller hollandsk
  • Har erfaring med at skrive reportager eller andre journalistiske formater
  • Kender til SurveyMonkey eller lign. og har lavet undersøgelsesdesign


Praktisk:

  • Løn: Praktikken kan være lønnet, det afhænger af antal dage pr. uge du kan arbejde.
  • Fleksibilitet: Vi er helt med på, at forløbet skal tilrettelægges, så du får mulighed for at få feedback og skrive en afsluttende opgave.
  • Kontor: Et kreativt iværksættermiljø på Siljansgade, Amager, ved Kløvermarken. Mulighed for hjemmearbejde.
  • Periode: Vi forestiller os ultimo januar til primo juni.
  • Studie: Du skal have mindst et år tilbage af dit studie.
  • Ansøgning: Skriv til Head of Brand and Press, Ida Blinkenberg Lidell, på ida@nabogo.com. Du er meget velkommen til at ringe til hende på 20462787, hvis du vil høre mere eller har spørgsmål.

P.S. Se på LinkedIn, hvad vi er for nogle mennesker i nabogo.

Nabogos nyhedsbrev