Download vores samkørsels-app og
se dine muligheder

Hvis der er liftmuligheder du gerne vil benytte så book turen nemt i appen. Hvis du ønsker at tilbyde lift så udbyd nemt dine daglige ture – helt automatisk.

Nem og hurtig bekræftelse

Så snart der er en samkørselsmulighed, får du besked. Se også allerede i dag, om der er nogen, der kører samme vej som dig. App’en kan bruges på smartphone eller tablet, og du booker et lift med ét klik.

Samkørsel med faste priser og mødesteder

Vi har fastlagt kilometerprisen på forhånd, og du betaler nemt via app’en. Mødestederne er også defineret, så du nemt kan blive samlet op og sat af.

Download vores samkørsels-app og
se dine muligheder

Hvis der er liftmuligheder du gerne vil benytte så book turen nemt i appen. Hvis du ønsker at tilbyde lift så udbyd nemt dine daglige ture – helt automatisk.

Nem og hurtig bekræftelse

Så snart, der er en, der vil køre med, får du besked. Tjek også allerede i dag, om der er nogen, der skal samme vej som dig. App’en kan bruges på smartphone eller tablet, og du godkender en anmodning med ét klik.

Samkørsel med faste priser og mødesteder

  Vi har fastlagt kilometerprisen på forhånd, og du bliver betalt direkte via app’en. Mødestederne er også defineret, så det er nemt at samle passagerer op langs din rute.

SE OGSÅ VORES ANDRE PRODUKTER

Oftest stillede spørgsmål

Her kan du finde svar på de fleste spørgsmål om NaboGOs samkørsels-app, hvad samkørsel koster, hvordan samkørsel fungerer – og meget mere. Har du et spørgsmål om NaboGO og samkørsel, som du ikke kan finde svar på herunder? Så tøv ikke med at kontakte os. Vi vil hjertens gerne hjælpe dig.

Normalt vil NaboGO anbefale brugerene at rejse så mange sammen som muligt, men under den aktuelle coronapandemi har vi lagt restriktioner på platformen, så vi følger myndighedernes anbefalinger. Det betyder, at der i øjeblikket rejser højst tre personer i samme bil. Og vi opfordrer til, at det – så vidt muligt – er de samme personer, der rejser sammen.

Mundbind er ikke et krav i forbindelse med samkørsel, men vi opfordrer til at bruge det. Alle skal have en sikker hverdagstransport – husk derfor at medbringe et mundbind, så du kan tage det på, hvis en af de andre i bilen foretrækker det.

Et mødested er et prædefineret, digitalt stoppested, som skal gøre det så nemt som muligt at arrangere lift i hverdagen. Med mødestederne ved brugerne præcist, hvor de skal mødes, og NaboGO og kommunen har som ambition, at mødestederne placeres der, hvor det er naturligt for en bil at samle passagerer op. Når brugerne opretter en tur, vil start- og slutdestinationen endvidere automatisk blive registreret som et mødested.

Årsagen til, at der ikke er placeret mødesteder alle steder i Danmark, er, at NaboGO som udgangspunkt kun placerer mødesteder i kommuner, som har indgået et samarbejde med NaboGO (se siden Partnerskaber). Vi tror på, at det kræver en helhjertet indsats fra NaboGO, kommuner og virksomheder at ændre folks vaner i forhold til den daglige transport, og derfor kræver placering af mødestederne og selve kommunikationsopgaven i forbindelse med en lancering en stor indsats af alle parter.

Hvis du mener, at der bør ligge et mødested nær din bolig eller arbejdsplads, kan du skrive til NaboGO, og så vil vi med glæde oprette det ønskede mødested. Det gælder også i kommuner, hvor NaboGO ikke har en aftale. Mangler du et mødested tæt på dig? Så skriv til os her >

Ja, du kan godt aflyse din liftaftale, og du bliver ikke opkrævet et gebyr. Dog opfordres lifttagere – ligesom det er tilfældet for liftudbydere – at aflysninger sker i så god tid som overhovedet muligt.

Som liftudbyder kan du til enhver tid aflyse din tur uanset, om du har en aftale eller ej. Det koster ikke noget.

Hvis du blot har udbudt et lift – og ikke har en aftale – kan dette liftudbud slettes eller justeres under fanen “Liftudbud”, som findes under fanen “Mine aktiviteter”.

Hvis du har modtaget og godkendt en anmodning fra en lifttager, kan du aflyse eller justere tidspunkt for lift under fanen “Aftaler” under “Mine aktiviteter”. For at mindske ulejligheden mest muligt for lifttager, bør sådanne ændringer kun foretages, hvis de er strengt nødvendige, og de bør foretages så tidligt som muligt.

Hvis en liftudbyder må aflyse, henviser NaboGO lifttager til andre tilgængelige muligheder, fx kollektiv transport og kommunens flextrafik, som også fremgår på NaboGOs platform.

Som liftudbyder kan du altid skrive en fælles besked til dine lifttagere. Du finder den pågældende beskedfunktion under ”Aftaler” under ”Mine aktiviteter”.

Nej. NaboGO har fastsat en kilometertakst, som sikrer, at der ikke kan tjenes penge på at udbyde lift, da omkostningerne ved at køre i egen bil overstiger indtægten. Dermed kan det betegnes som samkørsel efter de gældende skatteregler.

NaboGO udbetaler pengene ca. én gang om ugen. Der kan derfor godt gå nogle dage fra en gennemført aftale til udbetaling. Har du spørgsmål, eller mangler du en udbetaling, er du meget velkommen til at skrive på support@nabogo.com.

For både liftudbydere og lifttagere gælder det, at man ‘starter’ forløbet ved at trykke på ”Start tur – gå til rute” som findes i ”Aftaledetaljer”. Her vil modpartens placering fremgå via en livevisning, og det vil dermed være muligt at følge bilen, når den kommer kørende frem mod det aftalte mødested.

Ved at udfylde en pendlerprofil vil det være muligt at undgå stort set al daglig koordination. Det betyder, at detaljer for mødested, mødetidspunkt osv. automatisk aftales via appen uden, der skal foregå koordinerende dialoger via beskedfunktionen. Afregningen er også fastlagt og sker automatisk via platformen. Du kan naturligvis altid justere din pendlerprofil, fx slette udvalgte faste dage eller justere tidspunkter.

Prisen udregnes automatisk ud fra en fast kilometertakst. Kilometertaktsten er sat til 1 kr. per kilometer for kilometer 1-10, 0,75 kr. per kilometer for kilometerne 11-20 og 0,5 kr. per kilometer over 20 kilometer.

Liftudbyder modtager det fulde beløb, som opkræves hos lifttager bortset fra et mindre betalingsgebyr, som NaboGO inddrager til at betale for transaktionen via banken.

NaboGO ligger ikke inde med kreditkortoplysningerne, da disse er opbevaret af Quickpay, som er en af de mest anvendte og sikre udbydere af betaling online.

Du kan slette din konto ved at gå ind i indstillinger under menuen øverst i højre hjørne. Hvis du sletter din konto, aflyses alle aftaler.

Brugere af NaboGOs platform skal være 16 år gamle, og chauffører skal være fyldt 18 år og have et gyldigt kørekort.

Brugerhistorier

“Jeg er lidt spændt på, om jeg kommer til at bruge det, for jeg elsker at være uafhængig, men omvendt så hader jeg også alle de biler der er på vejene, så jeg synes også det ville være mega smart, hvis vi kunne være lidt flere i bilerne. Hvis jeg kan bruge det, uden at jeg skal bøvle en hel masse med at vente osv., så bliver det en succes for mig.”

Jan

Udbyder lift mellem Albertslund og Søborg

“Jeg kører fast den her tur hver dag som chauffør, så hvis det er nemt og belejligt vil jeg gerne hjælpe andre på arbejde og selv tjene lidt ekstra til benzinen.”

Amalie

Udbyder lift mellem Vesterbro og Søborg

“Jeg synes at samkørsel er en god idé, frem for at alle kører rundt i halvtomme biler. Jeg har oprettet mig fordi jeg kører nogle lange strækninger, hvor det kan være meget rart at have lidt selskab på turen. Så det er både ud fra et miljøhensyn, men også praktisk med selskab, så jeg kan holde mig frisk på køreturen.”

Berit

Udbyder lift mellem Haderslev og Søborg

“Jeg oprettede mig i appen som pendler, der søger lift. Der fandt jeg ud af, at én af mine kolleger bor et stenkast fra mig, og at han udbyder lift. Så vi har kørt sammen mange gange til og fra arbejde. Det sparer jeg tid på, 25-40 minutter pr. vej. Og så slipper jeg for at køre i egen bil, men kan slappe af og snakke lidt om arbejdspladsen og lignende. Det er ret hyggeligt.”

Michael

Søger lift mellem Roskilde og Ballerup

”Det er en rigtig god idé. Jeg sidder altid alene i bilen, og det kunne være rart at have nogle at snakke med og på den måde udvide mit netværk. Jeg vil også gerne slå et slag for miljøet, så vil det være at slå to fluer med et smæk, når andre kommer med i bilen.”

Ulla

Udbyder lift mellem Farum og Ballerup

“Jeg synes, samkørsel er superfedt og har prøvet det på længere strækninger flere gange. Jeg kan godt lide at snakke med andre mennesker, som jeg normalt ikke ville være i kontakt med. Muligheden for at få ny viden om, hvordan andre lever, arbejder og ser på verden er værdifuld.”

Mette

Søger lift mellem Nørrebro og Ballerup

Download NABOGO

i App Store eller Google Play