Vilkår og betingelser

Disse vilkår og betingelser (herefter kaldet ”Brugervilkår”) regulerer adgangen til og anvendelsen af applikationen nabogo og hjemmesiden https://www.nabogo.com samt det indhold og den funktionalitet, som stilles til rådighed i forbindelse hermed (herefter kaldet ”nabogo” eller ”appen”).

Brugerens adgang til og brug af nabogo udgør brugerens accept til at være bundet af Brugervilkårene samt privatlivspolitikken, jf. pkt. 15, som etablerer aftaleforholdet mellem brugeren og NG. Det er hermed også en betingelse for enhver form for brug af nabogo, at brugeren accepterer at være bundet af Brugervilkårene og privatlivspolitikken, jf. pkt. 15.

1. Formål

1.1 Formålet med platformen nabogo er at formidle samkørselsaftaler mellem brugere i områder, hvor Nabogo ApS (herefter kaldet “NG”) og NG’s partnere indgår aftale herom. Det primære fokus er at formidle lokal samkørsel på kortere hverdagsture, fx til og fra arbejde eller uddannelse. Platformen er udarbejdet i samarbejde med Vejle Kommune og EU’s mobilitetsprojekt, MAMBA.

2. Virksomhedsoplysninger

2.1. Nabogo ApS, CVR-39404060, Lysholt Allé 8, 7100 Vejle, ‘anders [at] nabogo.com’, 71792244.

3. Generelt om disse Brugervilkår

3.1. Brugervilkårene er gældende fra den 25. januar 2023.

3.2. Brugervilkårene er gældende for brugere (herefter kaldet ”Bruger”), der har oprettet en profil, der giver adgang til nabogo via apps til iOS, Android eller Web.

3.3. Formidlingsplatformen (nabogo) giver adgang til at indgå en bindende aftale om samkørsel, jf. disse Brugervilkår. En Bruger, der tilbyder et lift som chauffør, kaldes en ”Liftudbyder”. En Bruger, der får et lift som passager, kaldes en ”Lifttager”.

3.4. Medmindre andet er aftalt direkte og skriftligt mellem NG og Bruger, regulerer Brugervilkårene retsforholdet mellem NG og Bruger, samt retsforholdet Brugerne imellem. Se hertil særligt pkt. 11.

4. Betingelser for oprettelse af bruger

4.1. Det er en betingelse for brug af NG, at Brugeren ved oprettelse af profil er fyldt 16 år. Skulle NG blive bekendt med, at der er Brugere, som ikke er fyldt 16 år, vil deres profil uden videre blive slettet. NG kan i øvrigt ikke drages til ansvar for, hvorvidt Brugeren ved oprettelse er fyldt 16 år.

4.2. Brugeren indestår for, at de opgivne data er korrekte, og at afgivelsen af data ikke strider mod gældende lovgivning eller tredjemands rettigheder.

4.3. Brugeren indestår for, at deres oprettede profil er personlig og ikke benyttes af andre end dem selv, det inkluderer kontaktinformation som e-mail og telefonnummer. NG vedhæfter ikke for tab, der skyldes uautoriseret brug af brugernavn og password, med eller uden Brugerens kendskab.

4.4. Brugeren indestår for, at benyttelsen ikke påfører NG usædeligt eller strafferetligt indhold eller påfører platformen virus, programmer eller anden software.

4.5. Brugeren indestår for, at vedkommende ikke vil gøre brug af data tilegnet via NG’s platforme eller services til andet end nødvendigt for at kunne benytte NG til samkørsel, jf. formålsbeskrivelsen i pkt. 1.

4.6. Brugeren modtager i forbindelse med tilmeldingen en bekræftelse på oprettelsen, som sendes til den oplyste e-mailadresse.

4.7. Brugeren accepterer ved oprettelse at modtage servicemeddelelser under iagttagelse af Markedsføringsloven.

4.8. Ifm. support eller fejlfinding på platformen kan NG have behov for at tilgå Brugerens konto på platformen. Brugerens adgangskode er krypteret, og det vil i sådanne tilfælde ske uden, at NG eller NG’s medarbejdere eller samarbejdspartnere har mulighed for at få kendskab til Brugerens adgangskode.

4.9. Brugeren indestår for, at vedkommende vil bruge platformen i overensstemmelse med Brugervilkårene.

4.10. Brugere af NG’s platforme må ikke benytte platformen til hverken direkte eller skjult reklame eller enhver anden form for markedsføring.

4.11. Brugeren indestår for, at de benytter platformen som privatperson uden erhvervsdrivende formål.

4.12. NG er berettiget til uden samtykke at afslå eller slette enhver Bruger uden varsel. Konsekvensen ved sletning er, at pågældende Bruger ikke længere må benytte nabogo og at Brugerens oplysninger vil blive slettet i overensstemmelse med NG’s interne retningslinjer.

5. Betingelser for brug af platformens funktionalitet

5.1. Brugeren er forpligtet til at benytte platformen i overensstemmelse for formålsbeskrivelsen i pkt. 1.

5.2. Brugeren er selv ansvarlig for indberetning af evt. informationer, økonomisk eller af anden art, til eventuelle relevante myndigheder i henhold til gældende lovgivning.

5.3. Såfremt en anmodning om lift er ubesvaret ved liftets beregnede ankomsttidspunkt, afvises anmodningen automatisk.

5.4. Såfremt Brugeren som Lifttager eller Liftudbyder ikke kan eller har planer om at gennemføre aftalen, forpligter Brugeren sig til at aflyse aftalen via appen så snart, dette står klart.

5.5. Aftalen om lift kan aflyses af Lifttager og Liftudbyder indtil aftalens beregnede ankomsttidspunkt.

5.6. Efter enhver gennemført samkørsel har Lifttager og Liftudbyder mulighed for at bedømme hinanden på en skala fra 1-5. Den gennemsnitlige bedømmelse for Brugeren er synlig for andre brugere.

5.7. Brugeren accepterer kun at få adgang til deres profil på enheder, som de lovligt ejer eller lejer. Brugeren er forbudt at logge ind på deres profil på enheder, som ikke personligt tilhører dem. Denne politik er designet til at forhindre uautoriseret adgang og sikre, at brugerprofiler ikke deles på tværs af flere enheder af forskellige brugere.

6. Særlige betingelser for Liftudbyder

6.1. Liftudbyder skal ved aftalens indgåelse og gennemførsel have lov- og retmæssigt tilladelse til at føre køretøjet med den eller de pågældende Lifttagere.

6.1.1. Når man tilbyder kørsel i Danmark, er det påkrævet, at Liftudbyderen sikrer overholdelse af gældende lovgivning vedrørende taxitjenester og samkørsel. For eksempel ved at sikre, at indtægter fra samkørsel ikke overstiger passagerens del af de faktiske omkostninger for turen.

6.2. Liftudbyder skal sikre sig ved aftalens gennemførsel, at køretøjet overholder gældende lovgivning.

6.3. Ved udbydelse af lift, indgåelse af aftaler og gennemførsel af aftaler i Holland, er Liftudbyder påkrævet at have en gyldig ansvarsforsikring (W.A. verzekering). Ansvaret for at leve op til dette vilkår påhviler alene Brugeren.

6.4 For ture der inkluderer en eller flere passagerer med accepterede aftaler, må Liftudbyder sikre at den opgivne rute stemmer overens med den faktiske kørte rute.

6.5 Detaljer om turen vil være tilgængelige for brugere hos vores integrationspartnere i de lande hvor de operere, hvilket for øjeblikket, men ikke nødvendigvis begrænset til, brugere af Rejseplanen.dk. Personlige detaljer om Liftudbyderen er ikke tilgængelige, hvilket også gælder start og destinationsadresse for turen – kun detaljer omkring Mødesteder er tilgængelige.

7. Priser

7.1. Prissætning for et lift er bestemt ud fra en fastsat kilometertakst, og kan ændres uden varsel.

7.2. Priser fremgår i Brugerens egen valuta og den opgivne pris ved aftalens indgåelse er gældende uanset kurssvingninger.

7.3. Prisen for et lift går ubeskåret til Liftudbyder. Der er ingen administrationsgebyrer eller andre omkostninger forbundet med samkørselsaftaler.

7.4. Brugerne skal følge den til enhver tid gældende prisansættelse.

8. Betalingsmuligheder

8.1. Brugere har en konto hos nabogo (herefter kaldet ”Wallet”), som benyttes til at foretage og modtage betalinger for lift.

8.2. Brugeren kan indsætte kontanter i deres Wallet via et betalingsmodul, hvor der kan benyttes gængse online betalingsmuligheder.

8.3. Brugere kan modtage Kredit i sin Wallet i form af et beløb i Brugerens valuta opnået via en kampagnekode. Kredit kan udelukkende benyttes som betaling for lift og kan ikke udbetales. Kredit har en udløbsdato og kan benyttes til at anmode om lift indtil udløbsdatoen – også selvom liftet gennemføres efter udløbsdatoen.

8.3.1. NG forbeholder sig retten til at nulstille eller ændre udløbsdato for Brugers Kredit til enhver tid.

9. Betaling for lift

9.1. Ved anmodning om lift reserveres beløbet i Lifttagers Wallet. Når aftalen er gennemført, overføres beløbet til Liftudbyders Wallet. Bliver anmodning eller aftalen aflyst, frigives beløbet i Lifttagers Wallet.

9.2. Lifttager anmoder om lift ved at sende en anmodning for det enkelte lift via appen eller ved at oprette en fast anmodning, der automatisk anmoder om det pågældende lift hver uge. NG er ikke ansvarlig for evt. utilsigtede anmodninger som følge af en automatisk anmodning.

9.3. Såfremt Brugeren har dækning for en aftale i sin Wallet fra flere betalingsmuligheder, dækkes udgiften ved at udtømme mulighederne i følgende rækkefølge, hvor relevant for den enkelte Bruger:

  1. Kredit
  2. Kontanter

9.4. Uanset Lifttagers betalingsmetode modtager Liftudbyder altid betaling for liftet i kontanter i sin Wallet umiddelbart efter, liftet er gennemført. Det sker ud fra det beregnede ankomsttidspunkt.

9.5. Liftudbyder har mulighed for (og ret til) at acceptere en aftale uden at opkræve betaling fra Lifttager. I sådan et tilfælde vil Liftudbyder udelukkende modtage evt. tilskud til aftalen betalt af nabogo.

9.6. Der kvitteres ikke for transaktioner foretaget i nabogo, men Bruger har altid adgang til en oversigt over alle enkeltstående transaktioner i appen.

10. Udbetaling

10.1. Bruger kan til enhver tid anmode om at få udbetalt indestående kontanter i sin Wallet til sin bankkonto. Beløb, der er reserveret til aktivitet, kan ikke udbetales.

10.2. Udbetaling af indestående saldo sker til Brugers opgivne bankkonto, når Brugeren anmoder om det via appen. Der går normalt mellem 5 og 10 hverdage fra, anmodning er modtaget til, udbetalingen er gennemført.

10.3. Det påhviler Brugeren alene at sikre, at de angivne bankkontooplysninger er korrekte.

10.4 I tilfælde hvor NG har grund til at tro Brugeren har været i strid med Brugervilkårene, forbeholder NG sig retten til at tilbageholde eller annullere anmodninger om udbetalinger.

11. Ansvar og ansvarsfraskrivelse

11.1. NG er uden ansvar for aftalen mellem Lifttager og Liftudbyder, herunder indgåelse, planlægning og gennemførelsen af aftalen.

11.2. NG er alene en mellemmand, der udbyder en formidlingsplatform, og NG påtager sig intet ansvar ud over denne formidling.

11.3. NG hæfter ikke for eventuelle opståede skader under samkørsel, ligesom NG ikke hæfter for eventuel manglende samkørselsindtægt.

11.4. NG har ikke en forsikring, der dækker eller omfatter aktiviteter formidlet gennem platformen eller Brugere af platformen.

11.5. NG kan ikke drages til ansvar for formidlingsplatformens tilgængelighed, fejl eller funktionsdygtighed, herunder virus, tekniske fejl og udfald. NG kan således også på ethvert tidspunkt ændre nabogo, herunder tilgængeligheden af funktioner og indhold.

11.6. NG kan ikke drages til ansvar for økonomisk tab, formuetab og følgeskader.

11.7. NG kan ikke drages til ansvar for Brugeres adfærd, opførsel, handlinger, garantier samt beskrivelser, information eller links, som er indrykket af Brugere.

12. Levering

12.1. NG’s ydelse er gennemført, når Brugerne har indgået en aftale via NG’s app. Dette sker, når Liftudbyder accepterer anmodningen om lift fra Lifttager.

13. Fortrydelsesret

13.1. Lifttager og Liftudbyder har ingen fortrydelsesret, idet aftalen mellem Lifttager og Liftudbyder ikke er omfattet af fortrydelsesretten som defineret i forbrugeraftaleloven.

14. Ikke-formålstjenlig aktivitet og misbrug

14.1. Aftaler helt eller delvist betalt med tilskud fra NG (som fx Kredit, Tilskud eller Rejsekort), kan blive annulleret af NG uden varsel, hvis disse vurderes at falde uden for formålsbeskrivelsen.

14.2. Misbrug af ordningen til andet end det formålstjenlige kan medføre eksklusion fra platformen.

14.3. Såfremt NG får mistanke om misbrug, jf. disse Brugervilkår, vil NG kunne analysere medlemmernes aktiviteter på platformen.

14.4. NG forbeholder sig retten til at afvise eller annullere aktiviteter, der ikke vurderes at falde indenfor formålsbeskrivelsen.

15. Databehandling

15.1. I tilknytning til disse Brugervilkår gælder NG’s privatlivspolitik, som fremgår af nabogo.com.

15.2. Når Brugeren opretter sig som bruger på nabogo, vil Brugeren blive bedt om at indsende visse personoplysninger til NG. Disse oplysninger kan bl.a. omfatte Brugerens navn, adresse, alder, telefonnummer, e-mailadresse, betalingsoplysninger. Bemærk, at Brugeren er forpligtet til at sørge for, at disse oplysninger altid er korrekte og ajourførte.

16. Klageadgang og konfliktløsning

16.1. Hvis Brugeren ønsker at indgive klage, håber vi, at Brugeren vil kontakte os først, således at vi kan drøfte sagen og forhåbentlig finde en løsning.

16.2. Ønsker Brugeren forsat at indgive klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, kan det ske via hjemmesiden www.forbrug.dk/klagemuligheder/.

16.3. Brugeren kan også anvende EU-Kommissionens online klageportal ODR via hjemmesiden www.ec.europa.eu/odr/. Ved indgivelse af klage via ODR-portalen skal Brugeren angive vores e-mail ‘anders [at] nabogo.com’ som kontaktadresse.

17. Ændringer

17.1. NG forbeholder sig retten til at ændre disse Brugervilkår. Brugeren vil blive informeret herom via e-mail, ligesom ændringer vil fremgå af nabogo.com.

18. Lov og værneting

18.1. Såfremt én eller flere bestemmelser i disse Brugervilkår bliver ulovlige, ugyldige eller uigennemførlige, skal ingen af de øvrige bestemmelsers gyldighed, lovlighed eller gennemførlighed påvirkes eller forringes heraf.

18.2. Enhver tvist mellem NG og Brugerne afgøres efter dansk ret med Retten i Kolding som værneting.

Nabogos nyhedsbrev